Ofte stillede spørgsmål om julefrokost ud af huset
Leverer I julefrokost ud af huset i december måned?
Ja, vi leverer julefrokost ud af huset i hele november og december måned til både private og virksomheder på Sydsjælland, Falster og Lolland. Vær dog opmærksom på, at vores køkken lukker kl. 12:00 den 25. og 26. december. Bestil gerne i god tid, da december er vores travleste måned.
Skal julefrokostmenuen varmes op inden servering?
Når vi leverer din julefrokost, ankommer de varme retter (som f.eks. flæskesteg og lune frikadeller) i termokasser, der holder maden varm. De kolde retter leveres i separate transportkasser. Det betyder, at julefrokosten er klar til at blive sat direkte på bordet ved modtagelsen, og du slipper for at bruge tid på opvarmning.
Hvad er minimumsbestillingen på julefrokost ud af huset?
Vores traditionelle julefrokostmenuer kræver en minimumsbestilling på 10 kuverter. Dette sikrer, at vi kan levere det fulde udvalg af retter i den høje slagterkvalitet, som vi er kendt for. Er I færre end 10 personer, er I altid velkomne i vores butik i Vordingborg, hvor vi har et stort udvalg af julespecialiteter.


